< tilbage 03-09-2022 - 06:15

Find vej i træningsjunglen.

Det kan føles helt uoverskueligt, at finde vej både i forhold til sig selv og hesten i den store mængde af træning, behandling og undervisning, der udbydes lige nu.

For hvilken vej er den rette at gå i det der hurtigt kan komme til at virke som en tæt jungle? Der bliver simpelthen udbudt SÅ meget af alt. Både de lidt alternative metoder og de helt fundamentale.

 

Med alle de muligheder og alle de udbydere, der er lige nu hvordan i alverden skal man så kunne vælge hvilken vej man vil gå og med hvem i forhold til de personer man vil føle er lige præcis det bedste rigtige for sig selv og sin hest?

Det er svært – og det ender ofte med at koste mange penge i det lange løb.

Jeg har selvfølgelig selv “været der”. 

Det er også derfor jeg skriver dette blogindlæg. Jeg skal holde oplæg om samme emne til Store Hestedag her i den kommende weekend. Jeg vil gerne hjælpe andre til at spare sig selv, sin krop og hesten for unødig slitage i det lange løb. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Men det er vigtigt at se sig for.

For det er absolut ikke ligegyldigt hvilke træningsmuligheder vi vælger. Det er virkelig vigtigt at føle godt efter i både krop og sjæl, inden man kaster sig ud i et eller andet projekt, der både kan koste sved og tårer og ikke mindst en stor del af ens økonomi.

Det handler primært om vores egen krop, hvis vi skal opnå den bløde forbindelse. Det gælder uanset om vi sidder på ryggen af hesten, er ved siden af den, eller sidder i en vogn, der er spændt for.

Både trænerens, rytterens og hestens krop skal være i balance, og det er ikke sikkert at den kommer det ved den træningsmetode, der er valgt.

Vil du vide mere? Så mød op til Store Hestedag eller kontakt mig via hjemmesiden.

 

Mange hilsner

Søs

 

 

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

<