<

Bliv ét med din hest25-07-2014 - 15:28

Sådan træner du balance & fjedring

Alle ryttere har oplevet disse magiske øjeblikke, hvor hestens krop går i et med ens egen. Hvor man bliver ”vægtløs” og kan mærke hver muskel i hestens ryg igennem sadlen. Ren lykke! Nogle oplever det i glimt. Tilfældigt. Andre oplever det oftere og efter års samarbejde med en hest. Ja, og så findes der ryttere, som tilsyneladende har en naturlig tilgang til heste, så de falder ”på plads” på ryggen af enhver hest.

 

I vores ”rideliv” bruger vi mange timer, mange tanker og rigtig mange penge på at optimere vores samarbejde med hesten. Når vi er sammen med vores hestevenner, forsvinder vi ret hurtigt ind i en verden, der handler om bid, sadler, underlag, skoning, foder, tilskudsprodukter, opstaldning, undervisning, tandraspning – og måske også kiropraktiske behandlinger, massage og udstrækning af hesten. Fortsæt selv listen...

 

Hvad nu hvis: Du ganske gratis og med et minimums forbrug af tid kunne opnå en endnu bedre samhørighed med din hest? Flere magiske øjeblikke! Det kan du ved at flytte fokus fra hestens krop og eventuelle stivheder til din egen krop og dine eventuelle stivheder!

 

 

<