< tilbage 23-04-2019 - 07:31

Hjernerystelse? Og hvad så?

For dig der selv har, har haft, møder personer med hjernerystelse, eller i det hele taget bare gerne vil vide mere om det emne.

Kan man have fået en hjernerystelse uden at vide det?
De fleste af os stifter bekendtskab med en hjernerystelse før eller siden.
Særligt i forbindelse med vores omgang med heste. Det gælder både os selv, når vi omgåes heste, i fritiden eller i forbindelse med vores erhverv.
Er du selv behandler vil du sikkert møde personer der har, eller har haft en hjernerystelse.
Og hvor alvorligt skal man tage en hjernerystelse?
Hvad kan, og skal, man i det hele taget gøre ved det, og hvor hurtigt?

ALT dette og meget mere kommer vi ind på, når vi får besøg af Zita Fejerskov Andersen hos Fit2Ride.dk lørdag d. 25. maj fra 10-16 på Farumvej 135, Ganløse Ore, 3520 Farum:

Zita Fejerskov Andersen er uddannet Ergoterapeut. Hun har arbejdet 2 år på Rigshospitalet med rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase. De sidste 12 år har Zita arbejdet på Center for Specialundervisning for Voksne i København med specialundervisning af mennesker, der er blinde, svagsynede eller har synsvanskeligheder efter erhvervet hjerneskade. Zita tog i 2015 en pædagogisk diplomuddannelse i ”Erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse” fra Syddansk universitet. De sidste 1 1/2 år har Zita udelukkende undervist og vejledt mennesker, der har Synsvanskeligheder efter hjernerystelse og har taget flere kurser i den forbindelse bl.a. ”Synsbetinget hovedpine og svimmelhed” samt ”Funktionel Neurologi I, II og III” og deltaget i flere konferencer om hjernerystelse.
Zita har en holistisk tilgang i sit arbejde med rehabilitering og træning og har stor erfaring med krise- og sorgbearbejdning, som følge af menneskers nedsatte funktionsevne samt motivation til at finde nye måder at fungere i hverdagen på.
Derudover har Zita taget uddannelsen som Body Balance®Pilates intruktør samt Balanced Body Pilates Matwork instruktør og har særligt fokus på det naturlige åndedræt i sin undervisning.

Zita startede som gæsteunderviser hos Fit2Ride på RytterYoga®uddannelsen i 2018, og der var stor begejstring omkring det meget relevante emne.

Vi udbyder nu derfor et dagskursus fra kl. 10-16. Der vil være begrænsede pladser for størst mulig udbytte.

Pris for dagen inkl. materialer og øvelser er kr. 1.500,- Tilmelding er registreret ved betaling og er bindende.

Der vil være the, kaffe og vand til rådighed. Man skal selv sørge for frokost.
Program bliver tilsendt i god tid inden afholdelse af kurset.
Der bliver udstedt certifikat for deltagelse på dagen.

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

<