Intro til bryst, skuldre, arme
- Få løsnet spændinger i brystpartiet
- Få trukket skuldrene tilbage på plads igen
- Træn dig til en bedre holdning
- Bliv opmærksom på skævheder i kroppen
- Opnå en afspændt og afslappet krop
Mange ryttere bliver stramme i brystpartiet. Vi får spændinger i dette område og skuldrene trækkes med frem. I nogle tilfælde trækkes hoved og nakke med frem, hvilket giver en forkert holdning, som kan give smerter på sigt. Disse spændinger kan opstå fra staldarbejde, kontorarbejde, skæv brug af kroppen og meget mere. Det er vigtigt vi får løsnet spændinger i dette område, så vores krop kan fungere optimalt både i sadlen og til hverdag.